Når Rudkøbing bliver til Gammelkjøbing, inviterer Langelands Museum og VisitLangeland til te og en bid af Langeland.
Når Rudkøbing forvandler sig til Gammelkjøbing, inviterer Langelands Museum og VisitLangeland til en hyggelig te-salon i Besøgscenter VisitLangeland den 29. og 30. maj. Her dækkes der op til te, samtale og en lille bid af Langeland midt i stemningsfuld købstadsnostalgi.
Eftermiddagste den 29. maj kl. 16- - 18
Morgente den 30. maj kl. 10 - 12
Gammelkjøbing te-salon er en afslappet oplevelse for dig, der har lyst til en hyggelig pause i uformelle rammer. Du kan klæde dig ud, hvis du har lyst – eller bare komme, som du er. Her handler det om nærvær, god stemning og en rolig stund sammen med andre, mens Rudkøbing viser sig fra sin nostalgiske side.
Efter Gammelkjøbing te-salon kan du gå på opdagelse i Rudkøbings hyggelige gader med butikker, kultur, havnemiljø og gamle købstadshuse. Du kan også kombinere besøget med en tur langs vandet, et kig ind i byens små gallerier eller en rolig gåtur i de grønne områder tæt på centrum.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.