Missede du fastelavnsbolleløbet? Ingen panik! Vi har samlet en liste over københavnske favoritter, klar til at sætte tænderne i, helt i dit eget tempo.
Nu er det atter den tid på året, hvor Københavnere i linde strømme bevæger sig mod byens bedste bagerier for en bid bolle. Ikke hvilken som helst bolle, men farverige, finurlige, fantastiske fastelavnsboller, som får mundvandet til at løbe hos selv bagværksbesatte.
Mæsk dig i velkendte klassikere, eller prøv årets spændende nye varianter. Har du smagt skønhederne fra det dansk-japanske Andersen Bakery, de smukke blomstrede kreationer hos Leckebaer, fastelavnsbollen med kokoscreme og passionsfrugt-curd fra Enlil Bageri eller den lækre, svenskinspirerede semla hos Juno the Bakery?
Fortrækker du den gammeldags gærdejsversion? Så er du i trygge hænder hos Alice, Hart Bageri eller hos Vesterbro-favoritten BRØD, der byder på fløjlsbløde boller fyldt med vaniljecreme, toppet med mørk chokolade.
De fleste af byens bagere vil gerne slippe for ballade og disker derfor op med lækre boller i januar og februar, så læg også vej forbi din lokale bager og lad dig friste.
Hvis du har fået nok af boller, kan du prøve en tærte-version hos The American Pie Company.
Fastelavn er en gammel tradition fra Danmarks katolske tid, som du kan læse mere om her.