Julemarked på Børglum Kloster

Gratis
For børn

Tidspunkter

  • Fredag til søndag fra d. 20.11 - 22.11 kl. 10-16
  • Tirsdag d. 24.11 kl. 16-20
  • Fredag til søndag fra d. 27.11 - 29.11 kl. 10-16
  • Lørdag til søndag fra d. 05.12 - 06.12 kl. 10-16
  • Lørdag til søndag fra d. 12.12 - 13.12 kl. 10-16

Priser

Entré børn (0-13 år)
Gratis
Entré børn (14-18 år)
Fra 80,00
Entré voksne
Fra 140,00

Oplev julestemningen på Børglum Kloster, når det traditionsrige julemarked åbner dørene fire weekender og en aften i 2026. Nyd de smukt pyntede stuer, unikke boder, julemad, kendte kulisser fra "Ludvig og Julemanden" og hyggelige arrangementer for hele familien.

Børglum Kloster byder velkommen til Julemarked i 4 weekender og en aften i 2026

Kom indenfor og oplev klosterets private, julepyntede kongesal og stuer, som kun åbnes for besøgende denne ene gang om året.

Julemarkedet er Børglum Klosters største begivenhed, hvor du i den renoverede hestestald kan opleve et varieret udvalg af boder med kunst, håndværk og lokale maddelikatesser.

Gå på opdagelse i Julepyntsbutikken i den røde stald samt i Klosterbutikken, som præsenterer deres bud på årets julegave.

Der bliver skruet ekstra op for julestemningen med hyggelige arrangementer for store og små.

Kendte kulisser fra populær julekalender 

Børglum Kloster kom hurtigt på landkortet, da den landsdækkende julekalender Ludvig og Julemanden blev vist på TV2 for første gang i 2011. Julekalenderen er i dag en af de mest sete julekalendere i dansk historie.
Julemandens værksted og stue fra julekalenderen kan opleves i fuld figur til julemarkedet, sammen med rekvisitter fra serien.

Café Vognporten

Besøg også caféen, som i juleweekenderne serverer lækre retter med alt, hvad der hører sig til på et traditionelt julebord.
Café Vognporten står klar i den gamle hestestald med deres specialkonstruerede julemenu, hvor der er noget til både den store og den lille sult.
Se cafeens menukort her. 

Aftenarrangement

Børglum Kloster holder åbent tirsdag d. 24. november, hvor du kan opleve klosterets private stuer, kongesalen og julemarkedet efter mørkets frembrud.
Aftenen afsluttes med stort julefyrværkeri kl. 20.00.

Du kan læse mere om julemarkedet på Børglum Klosters hjemmeside: Børglum Kloster Julemarked 

Jul/Julemarked
Udstilling
Rute
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Løkken
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 01/04/2026 00:43