Børglum Klosters gamle mure har igennem tiden vidne til mange dramatiske begivenheder. Voldsomme vikingekonger, barske bisper, fromme munke og hårde herremænd havde deres gang her. I dag ligger det gamle kloster og vidner om en tid hvor Danmark blev styret fra Vendsyssel – nu er det udstillinger og oplevelser der lurer bag hvert et hjørne. Under besøget kan I nyde et måltid god mad på den nye Café Vognporten. Se mere på www.boerglumkloster.dk.
Historien
Børglum Kloster var først kongsgård, senere bispesæde og kloster. Klosteret er opført fra 1035 til 1220 af Augustinermunke. Senere blev det Præmonstratensermunke, der kom til at bo på klosteret. Børglum Kloster fungerede som munkekloster indtil reformationen i 1536, hvor det overgik til krongods, og fra 1536 til 1669 blev gården bestyret af kongeligt udpegede lensmænd, indtil det i 1669 overgik i privat eje. Børglum Kloster er blevet ombygget i 1650 og i 1750 senest af Kgl. Bygmester Laurids de Thura. Udover at betræde samme brosten, som H. C. Andersen og Danmarks forrige konger og dronninger, var det også her en legende af egnen, nemlig Biskop Stygge Krumpen. Børn kender ham måske fra julekalenderen "Ludvig og Julemanden", men faktisk var Stygge en person, som havde en særlig rolle under reformationen i Danmark.
Børglum Kloster Mølle
Oppe ved Børglum Kloster, finder man Børglum ‘Møllehøjen’. En gravhøj, hvor man også finder Børglum Kloster Mølle. Fra højen er der udsigt over hele Vendsyssel. I nord kan man se Rubjerg Knude og i syd kan man se næsten helt til Aalborg på en klar dag. Bodilshøj er en 53,78 meter høje og den tilhørende mølle er en hollænder-kælder mølle, opført i 1860 og restaureret i 1963. Overmølle og hat er opført i træ og dens vingefang er på 11 m. Bodilshøj er en gravhøj, og dér findes også Sct. Bodils kilde, der er en mindesten. Her finder man også den Gamle Smedje, der nu er indrettet til traktørsted. Børglum Kloster Mølle ligger lige overfor Børglum Kloster, med parkeringsplads ved klosteret. Møllen kan kun besigtiges udefra.
Kaptajn Rottbølls mindesten
Kaptajn Christian Michael Rottbøll var leder af "Special Forces" i Danmark i 1942. Hans opgave var at organisere den danske modstands kamp og koordinere operationer med de Engelske efterretninger. Modstandskampen kostede ham livet, da han d. 26 september 1942 blev skudt. Kaptajn Christian Michael Rottbøll blev begravet ved Klosterkirkens østre gavl d. 4 oktober 1942. I kirken er der rejst en mindesten og siden Christian Michaels død har møllet stået i kors.
I dag er det Anne og Hans Rottbøll, der ejer og bebor de gamle bygninger med deres familie og de er 6. og 7. generation af familien Rottbøll, der ejer Børglum Kloster. Ejerparret har åbnet såvel kirken som flere udstillinger om klosterlivet og herregårdslivet. Herudover er der sommeren igennem skiftende kunstnere, der udstiller på klosteret.
Skattejagt og spændende spøgelsesjagt for børn!
Mange arrangementer i sæsonen. Café med lækre frokostretter og butik med fantastiske fristelser.
Julemarked hvert år i november
I november pyntes der op til jul og stemningen er ekstra hyggelig både inde og ude. Julemarkedet holdes de 2 sidste weekender i november og de 2 første weekender i december. Her kan du opleve hyggelige juletraditioner, gå på opdagelse på det hyggelige marked og komme helt i julehumør af den smukke pynt. Se mere på siden over begivenheder og gode historier på Børglum Kloster.
*Årskort PLUS: Kortejer + 3 personer.
Turen stopper ikke her! Forsæt din opdagelse i områdets kunst, kultur og historie.