FindersKeepers gentager succesen med en juleudgave af designmarkedet. Her kan du finde unikt julepynt til hjem og træ i stemningsfulde, pyntede omgivelser.
Når FindersKeepers indtager Den Rå Hal på Godsbanen, forvandles hallen til et inspirerende julemarked fyldt med design, kunst og kreativt iværksætteri. Over 75 nøje udvalgte designere og kunstnere viser deres håndværk frem og giver dig mulighed for at finde årets julegaver blandt keramik, møbler, kunst, tøj, accessories og meget mere.
Godsbanen ligger centralt i Aarhus – tæt på Hovedbanegården, ARoS og Musikhuset – og med masser af plads i de 1.000 m2 store rammer er der både ro og god stemning til at gå på opdagelse.
Foruden designoplevelser byder markedet også på hyggelige pauser. Du kan nyde bagværk og varme drikke fra Gods’ bod eller tage en pause i restauranten mellem de mange indtryk.
Der bliver uddelt goodiebags til de første 100 besøgende - begge dage.