Hver aften i juli og august (undtagen søndag), byder Odenses nattevægtere på en gåtur gennem Odenses gamle gader og stræder. Fra vikinger til digtere og kongelige, alle har de historier og anekdoter, som vægterne kender og fortæller om.
Mød op ved Den Gamle Kro kl. 21.00 fra mandag til lørdag, turen er gratis.
Onsdag aften afsluttes vægtergangen efter en lille time i H.C. Andersen-kvarteret med en kort Vægterandagt i Vor Frue Kirke.