StayCool Cryo

Wellness

Wellness i Fredericia: Prøv cryo-terapi

StayCool i Fredericia tilbyder wellness og behandling for krop og sind!

StayCool ligger i Fredericias nye bydel Kanalbyen og er specialiseret i behandlinger med cryo terapi. Cryo terapi er en særlig kuldebehandling, der har gavnlig effekt på både skønhed og helbred. Behandlingen tager kun cirka 3 minutter og er både hudforyngende, restituerende og smertelindrende!

Under cryoterapi nedkøles hele din krop eller specifikke kropsdele hurtigt og kontrolleret. Nedkølingen er med til at fremme kroppens egen anti-inflammatoriske respons og kollagen produktion, forbedre søvnen og øge udskillelsen af hormonet nordadrenalin, som påvirker humør og energi.

På StayCools hjemmeside kan du læse meget mere om cryo-terapiens gavnlige virkning og forskningen bag!

Cryo behandlinger og cryo sauna hos StayCool

StayCool tilbyder som eneste sted i Danmark cryobehandlinger med den specielle og sikre cryo sauna e-CABIN.

Modsat andre cryosaunaer bruger e-CABIN ikke nitrogen til nedkøling, og samtidig er e-CABIN udstyret med et intelligent sensorsystem, som overvåger hudtemperaturen. Dette giver en meget præcis nedkøling af kroppen og forhindrer, at der opstår forfrysninger.

Hos StayCool kan du booke fire former for cryo behandlinger: Kropsbehandling, ansigtsbehandling, hudbehandling, led- og muskelbehandling. Klik her og læs meget mere!

Praktiske informationer

Ved en behandling med cryoterapi hos StayCool, sørger StayCools kyndige personale for at informere dig om den specielle behandling, og hvad du kan forvente. Behandlingen foregår i undertøj men du får udleveret en morgenkåbe, strømper og særlige cryo-sko til behandlingen. 

Det er ikke nødvendigt at gå i bad efter behandlingen, da cryobehandlingen foregår med tør luft. Ved behandling i cryosaunaen udsættes hoved og ansigt ikke for kulde, og behandlingen påvirker derfor ikke hår og makeup.

Gruppeaktiviteter og særlige arrangementer

Leder du efter din næste par-aktivitet eller gruppearrangement? StayCool arrangerer både parbehandlinger, gruppebehandlinger og aktiviteter for firma eller familie.

Vær opmærksom på, at der ved nogle arrangementer kan være minimums- eller maksimumskrav på antal af deltagere.

Book fx arrangementet Cryo, Bobler og Tapas, og kombiner den effektive cryo terapi med bobler og tapas på hyggelige Café Mums, der ligger kun få meter fra StayCool.

Kontakt StayCool og hør meget mere om mulighederne for særlige arrangementer og booking!

Oplevelser i Fredericia

Fredericia gemmer på et væld af oplevelser!

Gå på opdagelse i den gamle fæstningsbys spændende historie eller oplev den skønne natur i området. Du kan også tage på shopping i de hyggelige gågader eller nyde Fredericias levende café- og restaurantliv.

Mulighederne er mange: Læs om Fredericias tilbud her!

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia

Indhold er leveret af Destination Trekantområdet – VisitFredericia
turisme@fredericia.dk
Sidst opdateret d. 12/07/2024 10:35

I nærheden