Sandmilen ved Kattegatkysten har til gengæld næsten afsluttet sin vandring tværs over Odden.
De to miler giver en enestående mulighed for at følge udviklingen i en vandremiles cyklus. Når en klit vandrer kan den have form som en hestesko, og klitten kaldes da for en parabelklit. Der vil kontinuerligt aflejres sandkorn fra vindsiden om på læsiden af klitten.
Stoppes milens vandring ikke af terrænforhold eller vegetation ender den i havet, som ved Sandmilen som på en kilometerlang strækning blæser lukt i Kattegat.