Skagens byvåben

Street art og skulpturer

Skagen fik sit byvåben i 1535.

Risten forestiller den rist skytshelgenen Sct. Laurentius blev brændt på i 258 og fisken symboliserer at Skagen er en fiskerby.

Laurentius var skatmester for Pave Sixtus ll. Men under den romerske kejser Valerians forfølgelser af de kristne,- nægtede han at udlevere kirkens skatte,- og mødte i stedet op med en skare fattige og syge, hvorfor han blev lagt på en rist og måtte lide martyrdøden. 

Sct. Laurentius var de søfarendes og de fattiges beskytter. Og næst efter apostlene regnes han for Roms vigtigste helgen.

Mange kirker bærer hans navn,- bl.a. Den Tilsandede Kirke i Skagen, som han var skytshelgen for.

Sct. Laurentius dag er d. 10. august.

Skagens byvåben kan ses følgende steder: over indgangen til Skagen Rådhus, I rundkørslen ved indkørslen til Skagen samt på Krydstogtkajen.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 22/01/2024 12:02

I nærheden