Kvistgaard Bondegårdsoplevelser

Sport og aktiviteter

Vi er en mindre besøgsgård, som byder jer velkommen på landet ved Urup på Nordøstfyn. På Kvistgaard kan du opleve den helt specielle stemning som omgiver den gamle bondegård. Den gamle fynske slægtsgård har en traditionel fynsk byggestil og en spændende historie, der giver stedet en helt særlig sjæl.

Kommer du på besøg hos os, kan du og din familie opleve at komme helt tæt på de små bondegårdsdyr, eller du kan tage en velfortjent lille pause i gårdens bagercafé, hvor du f.eks. kan nyde en frisk kop kaffe med nybagt bolle eller et stykke kage fra dagens menu.

Kvistgaard Børnefester
Dette koncept er for jer som har lyst til at holde børnefødselsdag eller et andet arrangement for børn eller unge i gårdens spændende omgivelser. På Kvistgaard lægger vi stor værdi i, at følge jeres arrangement op med en forplejning af høj kvalitet. Børnene kan til festen inviteres med ind i køkkenet til juice-selv workshop eller til den store cupcake dyst, hvor vi sammen bager cupcakes med flot pynt.

Indhold er leveret af VisitKerteminde
smns@etkerteminde.dk
Sidst opdateret d. 21/05/2024 08:08

I nærheden