Hvis du går bagom Albani-bryggerierne ned mod Odense Å, vil du opdage et hyggeligt lille grønt område, hvor du også finder den Kunstneriske Klatrevæg.
I 2016 blev klatrevæggen en realitet takket være opførelsen af en stibro over Odense Å. Det er keramiker- og produktdesigner Jacob Skov som er manden bag væggen. Han fik idéen fra hans egen passion for at klatre både i naturen og i byerne. Kunstprojektet kombinerer æstetik og fysisk aktivitet, samt giver byrummet et ekstra pift.
Inspirationen kom fra den hollandske kunstner M.C. Escher, der fik Jacob Skov til at bruge ligesidede trekanter.
Tekstildesigneren Maria Kirk Mikkelsen var ansvarlig for at skabe det fantastiske mønstre på klatrevæggen. Hun blev inspireret af vand og klippe. Ser man væggen på afstand, kan man nyde de sjove former og sort-hvide mønstre. Men, jo tættere man kommer på, kan man se skyggernes mønster på den hvide baggrund. Udformningen af væggen blev lavet i samarbejde med lokale klatre- og boulderklubber, så man sikrede at væggen også kunne bruges til klatring.
Klatrevæggen er bygget af trekantede fliser lavet af brændt stentøj. Den har reliefeffekt, der minder om de mere klassiske keramiske vægudsmykninger. Fliserne er sorte og sandfarvet, hvilket skaber en tydelig kontrast til den røde murstensvæg. Der er otte forskellige slags fliser på væggen, og fire af dem fungerer som klatregreb. Selve klatrevæggen er sammensat af fem forskellige vægelementer.
Den kunstneriske klatrevæg har to formål: kunstnerisk udtryk og aktive udfoldelser. Den er med til at skabe et hyggeligt åndehul ved åen, men samtidig er den også et sted, hvor man kan få gang i leg og aktivitet ved at klatre på den.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med væggen, anbefales det at starte fra højre og bevæge dig mod venstre, for at øge udfordringen gradvist. Når du klatrer på væggen, kaldes det faktisk for bouldering, da det foregår uden reb.
Hvis du når til øverste klatregreb, der er ca. fire meter oppe, kan du få en fantastisk udsigt over Odense Å.Der er, selvfølgelig, etableret faldunderlag ved klatrevæggen.
Foruden klatrevæggen, kan man også finde en lille legeplads, samt bord og bænke, så du kan slappe af efter at have været en tur på toppen af den Kunstneriske Klatrevæg.