Skal I på tur i den sønderjyske historie, og ønsker jer en personlig introduktion til monumentparken Skibelund Krat, så er det Jørn T. Andersen, som I skal have fat i til en guidet rundvisning.
Jørn er med i bestyrelsen for Skibelundforeningen, som ejer Skibelund Krat. Det er en frivillig forening dybt forankret i den sønderjyske historie omkring Kongeåen og genforeningen i 1920.
I Jørns rundvisning får I en generel introduktion til Skibelund Krat, dets historiske betydning – i både datidens og nutidens historieforståelse – og I får fortællingerne om de historiske kunstværker, som Krattet rummer. Jørn har 1. verdenskrig og sønderjydernes deltagelse i krigen i sig egen familiekrønike. Denne personlige erfaring kobles sammen med lokalhistorisk indsigt i og omkring Skodborg, der ligger få km syd for Skibelund Krat - på den søndre side af Kongeåen.
I behøver ikke at have særligt kendskab til genforening og sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark. I skal blot have interesse for at dykke ned i Skibelund Krats spændende rolle og historie.
Turforslag:
- Skibelund Krat rundt – genforeningshistorie, kunsten i Krattet, de vigtigste navne i stenkredsen
- Projektet med revitalisering af Skibelund Krat i 2020.
Det praktiske:
Du aftaler tidspunkt, varighed og mødested direkte med Jørn. Grupper fra 5-50 personer. Jørn kan fortælle på dansk, som du også aftaler pris direkte med.
Book din rundvisning:
Kontakt Jørn T. Andersen
Telefon: 23 23 72 16
E-mail: jorntandersen49@gmail.com
Booking skal foretages mindst to uger før du ønsker turen.
Hvis du ikke får kontakt, så kontakt VisitVejen Turistinformation.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple