Endagstur til Danmarks Forsorgsmuseum med Ærø Tours

Sightseeing og guidede ture

I centrum af Svendborg ligger Nordens bedst bevarede fattiggård. Fattiggården var i drift fra 1872 til 1974 og bag pigtråd og høje mure oplever du en vigtig del af historien om Danmarks forsorg.

Museet åbner dørene til en ellers lukket verden. I de autentiske rammer formidler museet historier om og med de mennesker, som levede eller lever på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse og de forældreløse.

Når du dengang gik gennem porten til Fattiggården, mistede du dine borgerlige rettigheder som eksempelvis stemmeret og værgeretten over egne børn. I Forsørgelsesafdelingen boede de værdigt trængende. I Arbejdsafdelingen boede de uværdigt trængende. Det var systemet, som vurderede, i hvilken afdeling du blev placeret.

Du mærker historierne og stedets mange skæbner, når du går rundt i rummene, der stadig står som dengang fattiggården lukkede i 1974. Du ser, hvor de fattige sov, spiste, arbejdede, blev vasket og straffet. Det er en unik og stærk oplevelse.

Book din tur til Danmarks Forsorgsmuseum med Ærø Tours og få færgebilletter, morgenmad på færgen samt adgang til museet.

Se flere detaljer, datoer, priser og yderligere information om turen her.

Læs mere om Danmarks Forsorgsmuseum her.

Indhold er leveret af Ærø Turist & Erhverv
post@arre.dk
Sidst opdateret d. 28/02/2024 10:01

I nærheden