Aagaard er en håndværksgård, hvor der i mange år har været - og stadig er - butik med garn, tekstil og design. Aagaard formidler forfædrenes håndværk og afholder kurser og workshops. I sommeren 2020 holder Aagaard en række arrangementer under temaet ‘Uld! Uld! Uld!’.
Historie
Aagaard er en 220 år gammel og sjælden, bevaret firlænget gård, restaureret med respekt for gammel byggestil og lokal skik. På gården er der smukke grønne udearealer, en skøn gammel have, store gamle træer og en å.
Aagaard har i mange år været familieejet af Else Høgh. Nu har unge thyboer slået sig sammen og viderefører Aagaard til et mekka, for alle der vil fordybe sig i håndværk og udfordres kreativt.