Trolden Ask fra Ashøj

Naturområder

Oppe på højen Ashøj, der er med sine 93 meter er Thys højeste punkt, gemmer der sig en trold i skoven.

På et hemmeligt sted, midt i en lysning, sidder trolden Ask fra Ashøj med en sten i den ene hånd og en pind i den anden. Gennem en skattejagt af spor i skoven, kan du finde frem til, hvor Ask sidder.   

Trolden skal både lokke gæster og lokale ud og opleve den smukke natur, som også er en del af Thy og helt særlig fint, selvom det ikke er en del af Nationalpark Thy. 

Trolden er skabt af den internationale kunstner Thomas Dambo og repræsenterer naturens kræfter. "Hvis du behandler naturen dårligt, så kommer troldene og banker dig, spiser dine børn eller dræber din hamster. Men hvis du opfører dig ordentligt, kan det være, at den hjælper dig med at bygge en rede, komme op i et træ eller over bækken", siger Thomas Dambo. 

Særligt for familier med lidt større børn, er skattejagten i det grønne en sjov aktivitet. Og den eventyrlige træskabning fungerer ikke bare som mål for en tur i det grønne, men er også beregnet til at klatre på.

Den præcise lokation og skattekortet dertil finder du på Trollmap.

Og når du er i Ashøje Plantage, så besøg endelig også udkigstårnet og nyd udsigten over smukke Thy. 

Besøg også kæmpetrolden VildEmil i Tinkerdal ved Holstebro
Prøv om du kan finde den sovende kæmpetrold VildEmil, som tager sig en lur i en lun rede i Thinkerdal Skov lidt uden for Holstebro. Læs mere om VildEmil og hvordan du finder ham her.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Thy
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 09/08/2022 09:42

I nærheden