Lyngs Kirke

Lyngs Kirke

Da beboerne i Lyngs by, Torp og Jestrup var blevet enige om at bygge deres stenkirke, gav de sig i kast med at samle de store kampesten sammen, som isen, da den trak sig tilbage, havde efterladt på markerne.

Af de tilhugne kvadre rejste sig omkring år 1200 den lille Lyngs kirke. Det stenmateriale, der ikke kunne bruges til kirken, blev tidligt anvendt til det høje smukke stendige, der sattes omkring kirkegården for at værne gravene overfor bøndernes kreaturer.

Lyngs kirke fik aldrig noget tårn. Endnu i begyndelsen af dette århundrede var der planer herom. Som en bygningsrest af de gamle trækirker står stadigvæk klokkestablen og læner sig op ad korets østgavl. Klokken er fra 1300-årene (billedet)

På grund af det barske vejrlig her mod vest har det været almindeligt at trække fugerne mellem kvadrene op med en bemaling, som er bevaret her på Lyngs kirke og giver den dens karakteristiske udseende. Skødesløsheden ved omsætning af murene har medført at kvaderne flere steder er ersattet af munkesten. Kirkens tag er som på Hvidbjerg og Søndbjerg Kirker støbte blyplader.

Våbenhuset er nyt, opført i 1917. Her hænger kirkestævnetavlen. Når tavlen viste "Bekjendtgjørelser", vidste folk, at de skulle blive tilbage uden for kirken efter gudstjenesten og høre, hvilke nye love og bekendtgørelser, der skulle træde i kraft.

Kirkedøren er meget lav. Som ved andre romanske kirker har der også her været en anden dør, som det tydeligt ses udvendigt på nordsiden. Inde i kirken hænger til venstre for korbuen det store krucifiks fra 1400-tallet. Af de fire evangelisters tegn på korsarmene er alene Matæus' engel bevaret.

Prædikestolen fra omkring 1600 har felter, hvori der er malerier af de fire evangelister med tilhørende skriftsteder.

Døbefonten er en såkaldt Thybo-font, der sammen med flere andre måske er tilhugget på et værksted i denne del af landet. Nürnbergerfadet har Marias bebudelse som motiv.

I koret er et oprindeligt, romansk vindue bevaret på indersiden. Det firkantede hul længere nede på muren kan være en udslagskumme, hvor skyllevandet efter altergangen blev hældt ud.

Altertavlen fra omkring 1600 har malede felter fra 1893. I 1719 er tavlen blevet restaureret og fornyet med rimede vers af Anders Gundahl.