Hjemstavnsgården Gjellergaard.
Den restaurerede bygning står som repræsentant for den vestjyske fiskerbondes byggestil. den gamle del af gården er indrettet som hjemstavnsmuseum, hvor der er udstilling og salg af håndarbejder, rav, uld, smykker m.m. Et fårehus, opført i 1996, rummer en samling af gamle landbrugs- og fiskeredskaber. Desuden findes der en gammel Limfjordsbåd, samt et tjæreværk.
Gjellergaard ligger på planetstiens rute i et smukt og særpræget landskab med udsigt til Underbjerg, Lemvig by og bakkerne omkring Kabbel. En mindesten over Thøger Larsen, digter fra Lemvig, er rejst i bevoksningen syd for Gjellergaard.