Oldtidsvejen - Råbjerg Hatbakke

Naturområder

Der var en gang for længe siden en stor trold. Han havde hørt, at der boede en dejlig troldkvinde på Thy. Hende ville han gerne besøge og begav sig derfor mod Nissum Bredning. Da han kom til bredningen, kunne han på trods af sin store størrelse ikke komme over, uden at få våde strømper.  Det irriterede ham og han vendte derfor straks om og begav sig tilbage mod Klosterheden. Her ville han hente sand til at lave en ø, så han kunne komme tørskoet til Thy. Dengang var Klosterheden ikke tilgroet med træer som nu, men var et åbent landskab med sandjord og lyng. Her fyldte han sin store vante med sand. På vej tilbage skete det, at hans vante trevlede op. Først brast tommelfingeren og sandet i den blev til det, vi i dag kalder Tumlingen. Resten af vanten trevlede op, og det sand blev til Råbjerg. I ærgrelse opgav trolden sit projekt, og han nåede derfor aldrig til Thy.

Isen lå tykt og tungt over landet, men på isens overflade dannedes nogle fordybninger. Smeltevandet strømmeede fra isen og ned i disse huller. Her samledes store mængder af grus og sand. Da isen senere smeltede, stod bundfaldet tilbage og dannede Råbjerg, en såkaldt hatbakke.

Læs mere om istiden på Geopark Vestjyllands hjemmeside.

Læs mere om Oldtidsvejen.


 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Holstebro
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 19/10/2021 10:56

I nærheden