Kunsthal Thy

Gallerier og kunsthaller

I 2023-2024 præsenteres otte soloudstillinger af danske og internationale kunstnere med fokus på skulptur og installation, som kan tage livtag med det markante rum.

Initiativtager til kunsthallen er Rasmus Søndergaard Johannsen, som også er kunstfaglig leder. Kunsthal Thy er støttet af Statens Kunstfonds pulje til opstart af nye udstillingsplatforme og nedenstående sponsorer og fonde.

I forbindelse med de enkelte udstillinger tilrettelægges aktiviteter med samarbejdspartnere, så kunsten formidles til og bruges af børn og unge med særlige behov og psykisk sårbare voksne. Der arbejdes desuden tæt sammen med lokale aktører og frivillige og lægges vægt på forankringen i lokalmiljøet.

De udstillende billedkunstnere betales honorar efter de anbefalede minimumshonorarer aftalt mellem Organisationen Danske Museer og Billedkunstnernes Forbund.


Åbningstider i hele perioden:
Lørdag - søndag 13-17

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Thy
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 05/08/2024 08:42

I nærheden