Glamping SkovgaardsmindeGlamping Skovgaardsminde

Hverdags Wellness – Glamping hos Skovgaardsminde

Drømmer du om et pusterum midt i en travl hverdag? Med Hverdags Wellness hos Skovgaardsminde får du et døgn fyldt med ro, nærvær og selvforkælelse i naturskønne omgivelser, hvor tempoet sænkes, og tiden føles lidt længere.

Du overnatter i et rummeligt luksustelt med højt til loftet, rigtige senge med bløde dyner og hyggelige detaljer, der skaber en varm og afslappende atmosfære. Med tidlig check ind kl. 13.00 får du ekstra timer til at lande, finde ro og nyde omgivelserne.

Ved ankomst venter en flaske bobler, og I får udleveret en Selv-Gus pakke samt håndklæder, så I kan nyde saunaen i jeres eget tempo. Om aftenen tilbereder I en lækker vegetarisk bålmad over åben ild og lader dagens sidste lys forsvinde over engen.

Udenfor teltet har I jeres egen private camp med bålsted og brænde klar til brug, bord-/bænkesæt og hængekøje. Det private, primitive toilet er tilknyttet campen, og den udendørs koldvandsbruser deles med de øvrige gæster. Her er der plads til både stilhed, grin og fordybelse.

  • Tidlig check ind kl. 13.00
  • Selv-Gus pakke
  • Håndklæder
  • 1 flaske bobler
  • 1 vegetarisk bålmad
  • Morgenmad alle dage
  • Kaffe og te (varm selv over bål)
  • Sengelinned og opredte senge
  • Privat camp med bålsted, bord-/bænkesæt og hængekøje
  • Privat primitivt WC tilknyttet campen
  • Fri afbenyttelse af sauna
  • Fælles udendørs koldvandsbruser
  • 1 kasse brænde til bålet (mere kan tilkøbes på stedet)
  • Cykler
  • Vejrgaranti

Opholdet er skabt med omtanke for naturen. Teltene er strømfri, og lyset kommer fra solcellebatterier. Her kan du trække stikket helt, lade skuldrene falde ned og finde ro i de enkle rammer.

Glampingområdet ligger idyllisk på en eng omgivet af fredsskov med udsigt til den smukke landejendom fra 1867. Margueritruten og Nordsøstien går lige forbi, og stranden ligger blot 2 km væk. Tag en stille cykeltur, nyd en tur i havet eller varm dig i saunaen inden du slutter dagen ved bålet.

Hverdags Wellness kan bookes på hverdage i maj, juni, august og september.

Andre oplevelser fra Glamping Skovgaardsminde
Rute

Glamping Skovgaardsminde
Hou Engvej 13
9370 Hals
Drevet af BellisSikker betaling med PensoPay
Fra 1.795 kr. for 2 personer
Gå til bestilling Fortsæt på Glamping Skovgaardsmindes hjemmeside