Fastelavn på Langeland byder på traditioner som tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller – en fest for både store og små!
Fastelavn har sine rødder i den katolske tid, hvor festen markerede starten på 40 dages faste før påske. Navnet "fastelavn" kommer fra det tyske "fastelabend", som betyder "faste-aften". Inden fasten gik i gang, spiste man godt og festede i flere dage.
På Langeland og Strynø fejres fastelavn stadig med glæde og traditioner. Børn klæder sig ud og slår "katten af tønden", en gammel tradition fra 1500-tallet, der i dag handler om fællesskab og sjov. Udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller skaber en festlig stemning, der samler lokalsamfundet og holder traditionerne i live.

Bagenkop Borgerforening – Fastelavn i Bagenkop
Søndag den 15. februar kl.14.00-16.00. Sted: Bagenkop Hallen, Stationsvej 6a
Der vil være musik med traditionelle sanglege og dans. Præmier til de bedst udklædte børn – tøndeslagning både for børn og voksne. Entre: 20 kr. udklædte børn – 30 kr. for ikke udklædte børn og 40 kr. for voksne. Entrébilletten er inkl. Kaffe + 1 fastelavnsbolle til voksne og sodavand og 1 fastelavnsbolle til børn. Tilmelding til: Brian Grabentinn, tlf. 24 81 58 62
Listen opdateres løbende.
Er dit arrangement ikke med på listen, kan du tilmelde det her.

Fastelavnsboller er en uundgåelig del af fastelavnstraditionerne og på Langeland kan du finde lækre varianter hos de lokale bagere. Disse søde lækkerier har rødder i gamle traditioner, hvor man inden fasten nød det bedste pengepungen tillod.
Dagens fastelavnsboller findes i mange versioner: klassiske gærdejsboller med creme, wienerbrødsboller fyldt med flødeskum, eller måske noget helt unikt fra din lokale bager. Kig forbi en af øens bagere og forkæl dig selv eller familien med friskbagte fastelavnsboller.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.