Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Århusgadekvarterets Gadefest

Tidspunkter

  • Lørdag d. 12.09 kl. 11-16

Lørdag den 12. september sker der noget med Århusgade i Nordhavn. Vejen lukkes for biler og åbner sig som en levende festgade fuld af mennesker, musik og oplevelser. Caféer, restauranter, kultursteder og små specialbutikker rykker ud på fortovet og trækker livet med sig ud i gaden, så gaden forvandles til et åbent og summende fællesrum.

Gå på opdagelse mellem gadeboder og udeservering, slå dig ned ved det lange fællesbord midt på gaden, gør et godt fund på loppemarkedet eller bliv hængende ved torvescenen, hvor musikken sætter stemningen. I løbet af dagen kulminerer det hele i Åben Parade, et farverigt og energifyldt optog, der bevæger sig gennem gaden og samler folk i ét stort, levende øjeblik.

Myter & Mursten

Gadefesten åbner også for nye fortællinger om Nordhavn. I Det Levende Arkiv mødes kulturhistorie og nutid i en pop-up-udstilling med fortællinger fra bydelen. I Myteværkstedet kan besøgende være med til at skrive videre på Myten om København, mens et urbant oplevelsesrum inviterer til at gå på opdagelse i området med en audioguidet byvandring, en fotoudstilling i en enarmet tyveknægt og andre oplevelser.

Det er Nordhavn, når det er mest åbent, lokalt og levende. Kom forbi og bliv hængende til Århusgadekvarterets Gadefest.

Rute

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Sidst opdateret d. 09/09/2026 00:26

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen