Oplev et særligt udsigtspunkt ved en gammel vikingehøj, hvor historie og golf smelter sammen. Her får du et unikt kig over banen og et stille øjeblik midt i spillet.
Velkommen til 1. oplevelse i Kerteminde-området i golfdagene: Et særligt – og indtil videre hemmeligt - udsigtspunkt ved en gammel vikingehøj, hvor historie og golf smelter sammen. Her får du et unikt kig over golfbanen – også dig, der ikke har billet. Og du får en oplevelse i det grønne og historiske landskab.
Ved en gammel vikingehøj finder du et særligt udsigtspunkt, hvor fortidens fortællinger møder nutidens golfoplevelser.
Bevæg dig op på højen, hvor landskabet åbner sig og giver dig et unikt kig ind over golfbanen og turneringen. Måske venter der også en ekstra oplevelse – eller gevinst - hvis du kigger forbi!
Her er plads til alle, også dig der vil mærke stemningen uden billet.
Mia Rafn Hansen er naturvejleder ved Friluftsformidler.dk, og hun kommer begge dage, hvor hun er at finde ved ved Sybergland platform/læringsmiljø. Du kan høre hende fortælle om områdets spændende natur og historie, muligheder for ture, inspiration i Kerteminde-området med natur og andre interessante naturfaglige input om planter og fugle.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.