Oplev blomsterudsmykninger, kreative workshops, markedsboder og minigolf, når Odense Blomsterfestival indtager bymidten fra 13. til 16. august. Festivalen er en del af H.C. Andersen Festivals, som fortsætter med oplevelser i hele byen frem til 22. august.
Årets tema er Natur, ro og fantasi. På Flakhaven kan du opleve festivalens temaudstilling, mens flere blomsterinstallationer og udstillinger breder sig ud i midtbyen.
Der er også mulighed for at deltage i kreative workshops, besøge markedsboder og prøve den blomstrende minigolfbane i Kongensgade. Udstyr til minigolf kan lejes ved festivalens infostand.
Blomsterfestivalen åbner den 13. august på Flakhaven. Samme aften og dagen efter kan du opleve åbningskoncerten i ODEON med musik fra den kommende musical ANDERSEN.
Under H.C. Andersen Festivals kan du også opleve Kongens Have Live med blandt andre Medina, Gilli, Hjalmer, Blæst og Augusta Schackinger.
Læs mere om festivalens aktiviteter og program:
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.