Iskolde pingviner i vinterferien på Kattegatcentret

For børn

Tidspunkter

  • Alle dage fra d. 07.02 - 15.02 kl. 10-16

Mød pingviner og få et hav af oplevelser i vinterferien i Kattegatcentret i Grenaa. Oplev verdens hurtigste pingvin, æselpingvinen, i imponerende flyveaktioner og jagt gennem det enorme bassin, mens du udforsker andre fascinerende havdyr side om side med vores erfarne hav-eksperter.

Få kuldegysninger hos de iskolde pingviner og oplev sælerne boltre sig udenfor i kulden – deres tykke spæklag er den perfekte vinterfrakke! Føl nakkehårene rejse sig, når dyrepasserne fodrer og træner de store, tropiske hajer – og dyk ned i vinterferiens mysterier med Kaptajn Frost. Mon du kan løse gåden om de mystiske bidemærker i vores spændende opgaveløb?

Tag også et kig under overfladen, når havkatten i Oceanariet afslører sit hemmelige trick mod frost. En vinterferie fuld af spænding og eventyr for hele familien – hvis du tør lade kulden bide sig fast!

Se, hvad andre deler på Instagram

#kattegatcentret #visitdjursland #visitaarhusregion

Vinterferie uge 7 / 8
Rute
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 08/01/2026 06:34