Oplev en ørn lette fra og lande på din handske, mens en falkoner guider dig i at træne og håndtere den. Hos Bornholms Rovfugleshow – Dyrenes Oase kommer du bag kulisserne i falkegården og lærer om de store rovfugle og arbejdet med dem.
Kom tæt på de store ørne hos Bornholms Rovfugleshow – Dyrenes Oase. Med Ørnedrømme får du indblik i falkonerkunsten og mulighed for selv at træne og håndtere en ørn under falkonerens vejledning.
Oplevelsen begynder med en personlig introduktion til falkonerkunsten. Du lærer om ørnenes anatomi, træningsmetoder og sikker håndtering af de store rovfugle.
Kom med ind i falkegården, hvor ørnene bor, og se, hvordan de klargøres til træning. Her får du indblik i det daglige arbejde med fuglene.
Med falkonerens vejledning får du selv lov at træne og håndtere en af ørnene og opleve den lette fra og lande på din handske.
Der bliver taget billeder undervejs, som du kan få til privat brug.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.