Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Mens vi strikker med Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch

Tidspunkter

  • Fredag d. 29/01/2027 kl. 19-21

Priser

Entré
Fra 309,00

Find strikketøjet frem til en aften med humor, fællessang og strikkehistorier i Musikhuset Esbjerg. Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch inviterer ind i deres strikkefællesskab, hvor du kan være med, uanset hvor øvet du er med pindene.

Tag plads i salen, og find strikketøjet frem, når Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch forlader strikkeskuret og inviterer på en festlig aften fyldt med højt humør og spraglet håndarbejde. Sammen vender de verdenssituationen og udbringer en skål for sex, sorg og strikkefasthed - selvfølgelig alt sammen mens vi strikker.

Hvis du er til strik – eller bare til rigtig godt selskab – så er du i gode hænder her. Sammen drager veninderne Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch nemlig på landevejen og bringer deres digitale strikkefællesskab ud i det ganske danske land.

Skål, sang og strikkehistoriske indslag

Hvis du spørger Trine, Ditte og Christiane, så går strik og venskab hånd i hånd. Ja, det er faktisk næsten helt umuligt ikke at sludre, diskutere, synge, grine og måske endda græde, mens vi strikker. Og på denne aften kan du tage del i et sprudlende strikkefællesskab, når den farverige trekløver fra scenen vender både stort og småt og inviterer på alt fra fællesskål og fællessang til strikkehistoriske indslag.

En aften blandt venner

Du behøver ikke at være en superstrikker for at tage del i festlighederne. Uanset om du tager din (sviger)mor, veninde eller nabo under armen – eller bare selv trænger til en god aften med højt humør og mohair – så er du blandt venner. Du kan glæde dig til et sjovt og hjertevarmt stormøde med strik og godt selskab.

Teater/cirkus
Foredrag
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af Vadehavskysten
info@vadehavskysten.dk
Sidst opdateret d. 21/10/2026 00:47

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen