Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Græskarjagt og Majslabyrint ved Kellebygaard

Gratis
For børn

Tidspunkter

  • Alle dage fra d. 01.09 - 31.10 kl. 08-20

Tag familien med på efterårstur til Kellebygaards vejbod lidt uden for Søndersø. Gå på opdagelse i den store pluk selv-mark eller find favoritgræskarret i boden, udforsk den store majslabyrint i et (u)hyggeligt halloween-tema - og prøv det indendørs græskarlaboratorium!

Efteråret er over os, og hos Kelleby Markbrug finder I alt, hvad der hører sig til for at komme i den helt rigtige efterårs- og halloweenstemning. Vejboden og marken er fyldt med græskar i alle tænkelige farver, former og størrelser – lige fra små fine pyntegræskar til kæmpemæssige halloween-græskar, der bare venter på at blive udskåret.

Er I mere til kulinariske oplevelser, har boden også lækre spisegræskar som f.eks. hokkaido, der passer perfekt til en varm skål efterårssuppe. I kan vælge at tage jeres græskar med hjem, eller I kan kaste jer ud i udskæringen direkte på stedet. Jo tættere vi kommer på halloween, jo mere vokser udvalget i boden – lige fra de helt små på et par kilo til massive kæmper på over 15 kg.

(U)hyggelig majslabyrint for hele familien

Når græskarjagten er i hus, stopper oplevelsen ikke her. I kan fortsætte ud i Kellebygaards store majslabyrint, som til anledningen er forvandlet til et stemningsfuldt halloween-univers. Labyrinten byder på en sjov, udfordrende og tilpasset spændende oplevelse for både børn og voksne – en oplagt aktivitet til en frisk efterårsdag i det fri.

Hvis det er dårligt vejr...

Kom indenfor i græskarlaboratoriet, hvor I kan gå på opdagelse blandt et væld af spændende græskarsorter. Tag et billede sammen med Græskarkongen, eller sæt jer ved bordene og skær jeres egne græskar. Imens kan far og mor tage en tur i løgbaren og gå på opdagelse blandt vores mange gode løg.

Praktisk information

Periode: September og oktober
Åbningstider: Vejboden har åbent alle ugens dage, døgnet rundt (selvbetjening).
Betaling: Der kan betales med kontanter eller MobilePay.
Adresse: Kellebygaard / Kelleby Markbrug, nær Søndersø

Følg med på Facebook for opdateringer, billeder og nye græskartyper i sæsonen.

Mad-/fødevareevent

Indhold er leveret af VisitNordfyn
info@visitnordfyn.dk
Sidst opdateret d. 25/10/2026 00:25

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen