Når mørket falder på, forvandles Frilandsmuseet Hjerl Hede til en verden af folketro, mystiske væsener og frygt. Følg lygteføreren gennem den gamle landsby, hvor skiftinger, elverpiger og jætter gemmer sig i skyggerne – og hvor en langt farligere skikkelse lurer i mørket: Djævlen.
På den cirka én time lange vandring bevæger I jer mellem historiske huse og ad smalle stier. I grupper på cirka 20 personer sendes I af sted med 15 minutters mellemrum, hver med jeres egen lygtefører.
Oplevelsen kombinerer dansk folketro, historiske fortællinger og stemningsfulde lyd- og lyseffekter og giver et intenst indblik i den frygt og overtro, som prægede menneskers verdensbillede i gamle dage.
Praktisk information
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.