Børst støvet af skøjterne og gør isen usikker med legende piruetter og hyggelige stunder hele vinteren. Når vinteren sætter ind i København, forvandles byen til et sandt vintereventyr fyldt med hygge og sjove aktiviteter.
Tag din familie, venner eller én du holder af, i hånden til en perfekt udendørs aktivitet på skøjtebanen, hvor både store og små kan lege sig gennem de kolde måneder. Der er både is-disko, spændende events og hyggelige juleboder at gå på opdagelse blandt mellem skøjte ræset.
Du behøver ikke lede længe efter en skøjtebane i bybilledet – for at gøre det nemt har vi samlet dem alle her. Hold øje med, hvornår de forskellige byder skøjteglade gæster velkommen.
Mens frosten bider let i kinderne, og benene trænger til et hvil, kan I snuppe noget varmt at styrke jer på eller lidt sødt til ganen i en af boderne.