Velkommen til Friluftsfestival ved Hedensted Søerne – en festival for alle, der elsker naturen, eventyr og livet under åben himmel.
Uanset om du drømmer om at sove i hængekøje, tage på kajaktur, lave mad over bål, udforske bushcraft eller bare nyde en weekend i godt selskab, finder du masser af inspiration og oplevelser til Friluftsfestivalen.
Festivalen samler friluftsentusiaster, butikker, foreninger og eventyrere fra både Danmark og udlandet. Her kan du opleve spændende udstillere, prøve nyt udstyr, få gode råd og møde mennesker, der deler din passion for naturen.
Der er gratis adgang til Friluftsfestival og alle aktiviteter på festivalpladsen. Vil du opleve den særlige stemning hele weekenden, kan du købe billet til overnatning på www.friluftsfestival.dk.
På festivalpladsen kan du gå på opdagelse blandt et bredt udvalg af udstillere. Mød blandt andet de omkring 30 hængekøjeentusiaster fra Dutch Hammock Store, som demonstrerer forskellige hængekøjeløsninger og deler ud af deres erfaringer. Du kan også besøge de svenske bushcraftere hos Craft by Karlsson, hvor Tobbe Karlsson – en af Sveriges mest anerkendte bushcraft-eksperter – viser traditionelle teknikker og fortæller om livet i naturen.
Derudover kan du møde kendte friluftsbutikker og producenter som Outdoor45, Design Kayaks, Spejder Sport og mange flere.
Festivalens foredragsscene i den hyggelige bålhytte danner rammen om en række spændende fortællinger fra nogle af Danmarks mest erfarne eventyrere og friluftsfolk.
På programmet kan du blandt andet opleve:
Friluftsfestival er ikke kun foredrag – du kan også prøve en lang række aktiviteter.
I løbet af weekenden kan du blandt andet:
Søndag er festivalen en del af Naturens Dag, hvor Betina Brender fra Hedensted Kommune inviterer hele familien med ud i naturen.
Her kan I blandt andet komme på kanoture, undersøge livet i vandhullet og deltage i sjove naturoplevelser for både børn og voksne. Kl. 12.00 tændes grillen, så alle kan samles til en hyggelig frokost.
Når sulten melder sig, kan du besøge festivalens madboder:
GetOutdoor – kronhjorteburgere og hjemmelavede pommes frites.
Vrads Destilleri – grillpølser og gin.
Kaffekanden – kaffe og søde sager.
Holmely – frisklavede tortillas.
HeroCamper – Hancock-bar med kolde drikke.
Der kommer løbende nye foredrag, aktiviteter og udstillere på programmet. Følg derfor Friluftsfestival på Facebook, hvor de seneste nyheder, programændringer og praktiske informationer bliver delt frem mod festivalen.
Vi ses til Friluftsfestival 4-6. september 2026.
Senest opdateret den 23. juli 2026 af Casper Terkelsen
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.