Wool Days Thy

Gratis

Tidspunkter

  • Fredag til søndag fra d. 18.09 - 20.09 kl. 10-17

Priser

Enkelte oplevelser
Gratis
Priser fra
Fra 160,00 - Til 275,00

Velkommen til Wool Days Thy, hvor natur, kreativitet og eventyr mødes mellem garn og strikkepinde på Danmarks mest naturskønne strikkefestival. Oplev farverige tråde og blødt uld i en unik atmosfære.

Hele Hurup bliver centrum for strikkefestivalen Wool Days Thy d. 18.-20. september 2026 hvor Hurup Hallerne bliver omdrejningspunktet for spændende foredrag, inspirerende udstillinger og hyggelige loungeområder, hvor du kan slappe af og møde andre strikkere. Gå på opdagelse blandt de mange stande, hvor lokale og internationale udstillere præsenterer deres unikke produkter og materialer. Og glem ikke madboderne, som serverer lækre retter, der gør festivaloplevelsen fuldendt. Når entrébilletten er betalt, er alle events i Hurup Hallerne gratis.

Festivalen tilbyder også over 40 kreative workshops og vi har bestræbt os på at sammensætte et workshop program, så der er noget for både ny-strikkere og de mere erfarne; for de unge og for de modne; for dem der er til fri leg og dem der gerne vil nørde og fordybe sig i teknikker - og så har vi tilføjet et par kurser i hækling og broderi, som vi også håber I vil benytte jer af.

Gågaden og de omkringliggende grønne, naturskønne områder vil danne rammen om flere madboder og loungeområder, lokale butikker, arbejdende værksteder og kreativ aktivitet – det hele bundet kreativt sammen af det vi kalder ’Garnruten’.

Se det fantastiske program her.

Festival/byfest
Krea/håndværk/DIY
Rute
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Thy
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 08/01/2026 06:32