Oplev sommerrestaurant hos Cold Hand Winery nær Randers, hvor prisvindende danske frugtvine møder sæsonens råvarer. Glæd dig til stemningsfulde sommeraftener med vineriets egne middage og gæstekokke i idylliske omgivelser.
Fra slutningen af juni til begyndelsen af august inviterer Cold Hand Winery til sommerrestaurant i vineriets naturskønne omgivelser ved Randers. Her er fokus på gode råvarer, dansk sommerstemning og vinoplevelser, hvor vineriets prisvindende vine på danske frugter og bær er en naturlig del af måltidet.
Torsdage og fredage står vineriet selv for sommermiddagen, mens lørdagene byder på særlige gourmetaftener skabt i samarbejde med udvalgte restauranter og kokke fra hele landet.
Sommerrestauranten kombinerer gastronomi med vineriets rolige omgivelser. Middagene tager udgangspunkt i danske sæsonråvarer, som ledsages af nøje udvalgte vine eller en alkoholfri saftmenu fra vineriet. Afhængigt af dagens program kan aftenen blandt andet byde på snacks, flere serveringer eller buffet samt dessert og kaffe.
Hver lørdag får Cold Hand Winery besøg af forskellige restauranter og kokke, som sætter deres personlige præg på menuen. Programmet for 2026 byder blandt andet på gastronomiske oplevelser med Norevent, Restaurant Treetop, Restaurant Værdsat, Restaurant Domestic, Soul Food & Live Music samt Von Benzon | møllefisk. Alle menuer er sammensat, så de matcher vineriets egne vine.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.