Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Kom med bag kulisserne: Foredrag med Blomstermanden Johnny Haugaard

Tidspunkter

  • Alle dage fra d. 24.07 - 09.08 kl. 11.30-12.45
  • Søndag d. 02.08 kl. 17-18
  • Alle dage fra d. 03.08 - 09.08 kl. 14-15.15

Oplev den karismatiske blomsterkunstner fortælle om store visioner, vilde idéer og det unikke fællesskab bag sommerens store udstilling ”The Rose” på Harridslevgaard Slot.

Når Johnny Haugaard arbejder, smelter natur, kunst og tårnhøje ambitioner sammen. Men hvordan forvandler man tusindvis af organiske materialer til et sanseligt og poetisk univers? Og hvor kommer de vilde idéer fra?

Til dette foredrag inviteres du med helt ind i maskinrummet i slottets historiske Riddersal. Med humor, nærvær og store armbevægelser deler Johnny de dybe tanker bag ”The Rose”. Han fortæller om sin fascination af naturens materialer – fra de smukkeste rosenblade til de rå rødder og torne – og ikke mindst om det fantastiske fællesskab af kreative, frivillige hænder, der har hjulpet med at vække visionerne til live.

Glæd dig til en inspirerende stund fuld af skabertrang, røverhistorier og ægte nordfynsk sommerstemning.

Vigtigt: To forskellige oplevelser

Bemærk, at foredraget og blomsterudstillingen er to særskilte arrangementer.

Praktisk information

  • Sted: Riddersalen (2. sal) på Harridslevgaard Slot, Assensvej 3, 5400 Bogense.
  • Pris: 75,- kr. pr. person (inkluderer en dejlig kop kaffe eller te).
  • Tilgængelighed: Da foredraget foregår på slottets 2. sal, er adgangsforholdene desværre ikke egnede for kørestolsbrugere og gangbesværede.
  • Tidspunkter for foredraget:
  • Alle dage (24/7 - 9/8): Kl. 11.30 - 12.45
  • Alle dage undtagen 1. og 2. aug (24/7 - 31/7 & 3/8 - 9/8): Kl. 14.00 - 15.15
  • Søndag den 2. august (Rosenfestivalen): Særskilt aftenforedrag kl. 17.00 - 18.15
  • ️ Book din billet til foredraget med Johnny Haugaard her
Foredrag
Rute
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitNordfyn
info@visitnordfyn.dk
Sidst opdateret d. 02/08/2026 00:27