Kom med på en gratis byvandring i Holstebro, hvor kunst, kultur, arkitektur og historie mødes
Hver onsdag i juli og august kan du komme med på en gratis byvandring i Holstebros gågade. Her bliver du taget med på en inspirerende tur gennem byens gader, hvor historien mærkes, og kunsten kommer i øjenhøjde. Det er en fortælling om, hvordan Holstebro har forvandlet sig til det kulturelle kraftcenter, det er i dag. Turen går naturligvis forbi ikonet ”Maren” og videre ud i byens centrum, mens guiden krydrer ruten med både historiske fakta og små, skæve anekdoter, der normalt gemmer sig bag facaden.
Det er en oplagt sommeraktivitet for dig, der vil mærke byens sjæl og se de skjulte detaljer, man let overser på egen hånd – uanset om du er turist eller lokal.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.