Inspirerende perleforedrag om farver, værdi og naturens magi – hos Loenstrup Smykke Design.
Loenstrup Smykke Design inviterer til et inspirerende perleforedrag med Kira Høg Kampmann fra Marc’Harit.
Hvorfor er nogle perler klassisk hvide – mens andre stråler i pink, gyldne, grønne eller hele regnbuens farvespil? Og hvad er det egentlig, der afgør en perles værdi?
Med mere end 20 års erfaring inden for klassificering, sourcing og handel med perler fra hele verden deler Kira sin unikke viden om perlens rejse fra hav til færdigt smykke.
Du får indsigt i, hvordan perlers farver opstår, hvad der skaber de sjældne nuancer, og hvilke faktorer der bestemmer en perles værdi.
Kira vil være til stede hele dagen, hvor du kan opleve et særligt udvalg af perler og stille spørgsmål.
Dato: Lørdag den 16. maj 2026
Tid: Kl. 10.00 eller 13.30
Sted: Loenstrup Smykke Design, Lønstrup
Pris: 50 kr.
Tilmelding: 30 11 40 40 (begrænset antal pladser)
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.