Rundvisning på Koldkrigsmuseum Langelandsfort
Udvalgte dag: Gratis rundvisning på Koldkrigsmuseum Langelandsfort, når entreen er betalt.
Guidet tur ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort
Mød guiden ved entrécenteret, den guidede tur varer ca. 1 ½ time, hvor du vil blive ført gennem området af f.eks. tidligere medarbejdere, fra dengang fortet var en levende militærbase. Rundvisningerne er gratis når entreen er betalt.
Gratis guidede ture – hver torsdag og fredag i sommerferien.
I skolernes sommerferie (uge 27–32) kan du komme med på en 1,5 time lang guidet tur på dansk hver torsdag og fredag.
Tidspunkt: Hver torsdag og fredag kl. 11.00
Pris: Gratis, når entréen er betalt
Tilmelding: Ikke nødvendig – mød op ved entrécenteret
Bag kulisserne – særrundvisning hver onsdag i sommerferien
Er du nysgerrig på, hvordan en udstilling bliver til? Så tag med onsdage kl. 13.00 i uge 28–32, når Langelandsfortet inviterer indenfor i opbygningen af den nye udstilling om ubåden Spækhuggeren. Her får både børn og voksne et eksklusivt kig bag facaden – mens historien stadig bliver bygget op.
Tidspunkt: Hver onsdag kl. 13.00
Mødested: Ved det midterste doxshelter
Pris: Gratis med entré
Langelandsfortet
Langelandsfortet er åbnet alle dage fra 10.00-17.00
Langelandsfortet ligger på Langelands sydligste spids hvor det blev opført i starten af 1950’erne. Under Den kolde krig (1953-1989) stod Langelandsfortet for overvågning og militær kommando i Østersøområdet. Fortet blev nedlagt 1993, og er nu en afdeling af Langelands Museum og rummer en række permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger.

Historie
Udstilling
Påskeferie
Rundvisning på Koldkrigsmuseum Langelandsfort
Måske også interessant for dig