Oplev et brag af en fest når det danske rockband TV-2 indtager scenen i Tivoli Friheden til Fed Fredag.
Det aarhusianske band TV2 har glædet, fortryllet og underholdt tusindvis af danskere gennem de sidste 44 år med afsæt i 80'ernes minimalistiske nyrock - Og herrerne er ”still going strong”.
At TV2 kalder sig kedelige er aarhusiansk selvironi, når den er allerbedst. TV-2 har udviklet sig til at være et af de bedste og mest folkekære rockbands i Danmark, og det er bestemt ikke kedsomheden, som er årsagen.
Listen af fremragende singler er nærmest uendelig: "Fantastiske Toyota", "Vi skaber en verden perfekt", "Bag duggede ruder", "Vil du danse med mig", "Be babalula" og "På Skanderborg station" er bare et lille udsnit af det store sangkatalog.
Hele sommeren summer Tivoli Friheden i Aarhus af liv og musik, når parken danner rammen om de populære Fed Fredag- og Fed Lørdag-koncerter. Hver weekend kan du opleve nogle af landets største kunstnere indtage scenen og skabe uforglemmelige stemninger under åben himmel.
Programmet bliver løbende offentliggjort, så hold øje med de seneste koncertnyheder på www.friheden.dk/fed-fredag.