Månedens historie: Fanget på kysten - Speeds forlis 1909

Tidspunkter

  • Onsdag d. 14.01 kl. 13-13.30
  • Onsdag d. 28.01 kl. 13-13.30

Hør en dramatisk fortælling fra Skagens kyster, hvor redningsmænd satte livet på spil for at redde søfolk fra forlis i et af verdens farligste farvande.

Farvandet omkring det nordlige Vendsyssel, særligt omkring Grenen, har gennem tiden været blandt verdens farligste og har kostet mange sømænd livet. For 150 år siden var det redningsmændene i Skagen, der med stor risiko drog ud i små rorsbåde for at redde forliste skibe og nødstedte søfolk.

I januar måned kan man opleve en af de mange dramatiske strandingshistorier, som fortælles med udgangspunkt i de barske forhold, redningsmændene arbejdede under. Arrangementet begynder i museets redningsstation med en kort introduktion til redningsbåden og dens brug, før fortællingen fortsætter i museumscaféen.

Her serveres en varm kop kaffe og en bjesk – præcis som man gjorde for de forkomne sømænd, der blev reddet i land. En stemningsfuld og historisk fortælling om mod, fællesskab og kampen mod havets kræfter.

Arrangementet er for museets betalende gæster.

Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 08/01/2026 06:34