Kulde-kick i København

Tidspunkter

  • Alle dage fra d. 26/12/2025 - 31/03/2026

Tro det eller ej, men du får varmen af et dyp i den kolde balje!

Det kolde gys siges at have utallige fordele for både krop og sind, og utvivlsomt et minde du sjælden vil glemme, så tag en ven under armen, og slå et smut forbi Havnebadet Islands Brygge, Kalvebod Bølge eller Sandkaj Badezone og kickstart dagen med et energiboost i bølgen blå, eller nulstil kroppen efter en lang dag på farten (og husk de dybe vejrtrækninger – det hjælper!).

Sjælevarmende saunaoplevelse

Oplev den intense temperaturforskel på egen krop med en omgang saunagus, hvor duftende æteriske olier, intens varme og iskoldt vand skaber en helt unik wellnessoplevelse.

Besøg CopenHot, hvor du kan sænke dig ned i et vildmarksbad, mens du nyder en drink med udsigt over havnen efterfulgt af sauna og cold-plunge. Prøv saunagus hos Sauna 85, Heat Harmony eller Analog Sauna, hvor du kan kombinere vinterbadning med den beroligende varme fra saunaen. En perfekt måde at pleje både krop og sjæl på en kold vinterdag.

Spa & forkælelse

For en ren spaoplevelse kan vi stærkt anbefale Sofiebadet, som originalt var et offentligt badehus, men som i dag er en moderne spa. Frister en svømmetur kan du kombinere selvforkælelsen og svømmeturen i Øbro-hallen, DGI-byen og Frederiksberg Svømmehal. Som noget nyt har friluftsbadet Vestbadet i Brøndby på udvalgte dage åbnet dørene til deres udendørsbassiner, som giver dig mulighed for at kombinere vinterbadning med en tur i saunaen.

Events

Tjek vores løbende opdaterede eventkalender for endnu flere spaoplevelser i Københavns Havn.

Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Sidst opdateret d. 08/01/2026 06:34