Traditionen tro kan du igen i år tage på jule-havnerundfart i Aarhus med Juldamperen. Juldamperen er igen pyntet med julepynt og lyskæder, og du vil opleve turen til lyden af hyggelig julemusik.
I november og december måned kan du i Aarhus sejle med ombord på en ægte Juldamper. Skibet er pyntet med juletræer, lyskæder, julehjerter, julekugler og selvfølgelig en masse nisser.
Sejl med på en times guidet havnerundfart med fortællinger om byens historie og udvikling, oplevet fra vandet. Sejl med i dagtimerne, eller når solen går ned og byens lys vågner i den nye bydel på Aarhus Ø. Turen går forbi Toldboden, DOKK1, Mellemarmen, Basin 7, Aarhus Ø og videre ind i den gamle lystbådehavn.
Ombord kan man nyde turen til julemusik og købe Glögg og æbleskiver, varm kakao, øl, vin, eller en lille en til halsen. Nisserne serverer ved bordene.
Se, hvad andre deler på Instagram