Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Risengrød og bamsejul

For børn

Tidspunkter

Ingen datoer angivet

Tag dit barn og deres bamse med på en eventyrlig tur rundt Den Gamle By, hvor I skal indsamle julestemning tre særlige steder, før I slutter af med en lækker skål risengrød lavet af Den Gamle Bys kokke til både voksne, børn og bamser.

Et bamsebillede i Koglekjøbing

Nisserne bor i Koglekjøbing sammen med det talende hus, kæpdyrene og de usynlige rensdyr. Nisserne har et kamera, der kun kan opfange folk i julestemning. Mon I og jeres bamse viser sig, når billedet er tørt?

Nissehistorier og bamsekager

På jeres vej til julestemningen møder I både Husmoderen og Bagerens kone, der skal hjælpe jer med at komme i julestemning. Måske venter der endda en lille kage i bamsestørrelse.

Risengrød til store og små

Vejen til julestemningen slutter med noget godt i maven. Kan I gætte hvad det er? Det er nissernes livret med smør og kanel.

Tag til Bamsejul onsdage og torsdage fra den 19. november til den 17. december.

Praktisk information

  • Kr. 89,- per person. Både børn og voksne skal have billet.
  • Bamsejul-billetten gælder et særligt tidsrum med start mellem kl. 14 og 15. Oplevelsen tager ca. en time og slutter med risengrød kl. 16. I har altså god tid, hvis I vælger et tidsrum med start fra kl. 14.
  • Entré til Den Gamle By skal købes udover billetten. Børn og bamser har som altid gratis entré.

Læs mere om Bamsejul her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#julidengamleby #juliaarhus #dengamleby

Jul/Julemarked
Rute
Måske også interessant for dig

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 07/06/2026 00:49