Oplev ægte julestemning på Torvet i Rudkøbing, hvor lokale boder, musik og julehygge fylder gaderne.
lørdag den 13. december kl. 10–14 og søndag den 14. december kl. 11–15 forvandler Torvet i Rudkøbing sig til en hyggelig juleplads, hvor du kan gå på opdagelse blandt boder fyldt med håndlavede varer, julelækkerier og kreative gaveidéer. Her finder du alt fra keramik og strik til honning, sæber, kunsthåndværk og friskbagt julebag – alt sammen lavet med kærlighed af langelandske ildsjæle. Julestemningen forstærkes af levende musik fra Humble Musikefterskole, der spreder glæde med toner og sang.
Rudkøbings butikker holder åbent i weekenden, og det er en oplagt anledning til at finde julegaver og gå på opdagelse i byens hyggelige handelsliv. Og når du alligevel er i byen, kan du lørdag også kigge forbi bibliotekets juleudstilling (læs mere her)
Du kan i GAARDHAVEN købe gløgg og lune æbleskiver
Børnefamilier kan desuden slå et smut forbi Julekugle Shoppen i Østergade, hvor børn kan dekorere deres egen julekugle med glimmer og farver (læs mere her).

Øhavsmarkedet / Ulla og Vagn Holm Nielsen: Håndlavede knive og fine juleakvareller
Fredmosekonen: Lemonade, chutney, kryddersalte, jule-sylt og marmelader
Bente Holbech: Keramik, brugsting og julepynt
Daffy: Håndlavede sæber og salver
Langelands Museum / Langelandsfortet: Bøger, legetøj, julepynt og specialiteter fra museet
A & B Galleriet: Tryk, tegninger, børneplakater og små lerhoveder.
Maja Scharling & Anette Killerup: Hjemmelavet julebag
Den Gamle Smedie: Vine, portvine, tørret frugt, julegodter, juleblomster, nødder mm.
Inge Meier (kun lørdag): Strik, syede tasker, genbrugstekstiler, stofjulehjerter og hårpynt
