Oplev As Seen Below - The Dome på ARoS i Aarhus, et enestående kunstværk af den amerikanske kunstner James Turrell. I dette monumentale, kuppelformede Skyspace forenes lys, himmel, rum og tid i en sanselig totaloplevelse – verdens største i museumsrum.
På ARoS i Aarhus kan du opleve As Seen Below - The Dome, a Skyspace by James Turrell. Det permanente kunstværk er skabt af den amerikanske kunstner James Turrell, en af vor tids mest betydningsfulde samtidskunstnere, og er en del af ARoS’ samling.
Værket er Turrells Skyspace nr. 100 og hans mest ambitiøse Skyspace til dato. Her mødes lys, himmel, rum og tid i en kunstoplevelse, der inviterer dig til at sætte tempoet ned og opleve himlen på en ny måde.
As Seen Below er 16 meter højt og 40 meter i diameter. Du træder ind i værket via en underjordisk korridor, der fører ind i det store kuppelrum. Her omslutter James Turrells karakteristiske lys rummet, mens åbningen i kuplen indrammer himlen over dig.
Oplevelsen forandrer sig med vejret, lyset og tidspunktet på dagen. Derfor kan et besøg i As Seen Below være forskelligt og helt unikt fra gang til gang.
As Seen Below kan opleves på flere måder:
James Turrell har i mere end et halvt århundrede arbejdet med lys, rum og perception. Han bruger lyset som sit kunstneriske materiale og skaber rum, hvor selve det at se bliver en del af værket.
Hans Skyspaces findes i mere end 26 lande, og hvert værk er skabt som et sted for fordybelse, nærvær og sansning.
As Seen Below er en del af ARoS’ mangeårige vision The Next Level. Projektet omfatter også Salling Galleriet, et underjordisk udstillingsrum, og ARoS Art Square, et permanent udendørs kunstrum.
Sammen udvider de kunstoplevelsen på ARoS og giver museet nye rammer for samtidskunst, arkitektur og sanselige oplevelser midt i Aarhus.
GRATIS ADGANG FOR UNGE UNDER 18 ÅR
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.