Tag med på en underholdende rejse gennem Danmarks mest finurlige, kuriøse og oversete historier! Forfatter og lektor Michael Frederic Hvid Hawkins gæster Højhuset med sit sprudlende foredrag om alt det, du ikke vidste, du havde brug for at vide om Danmark.
Sidste år tog Michael os rundt i verdenshistoriens mest absurde hjørner, og nu er turen kommet til vores egen baghave. Forvent skæve love, glemte skandaler og små historier med store pointer – krydret med lune anekdoter og masser af grin.
En aften med humor, overraskelser og indsigt i det (u)nyttige Danmark.