Forkæl dig selv med kreative retreats og sanselige oplevelser i Gravendals naturskønne og behagelige rammer.
Gravendal er ikke bare et sted - det er en pause. En pause fra to-do lister, skærmtid og byens støj. Her får du mulighed for at genoprette forbindelsen til både dig selv og naturen.
I løbet af året er der forskellige arrangementer på Gravendal i form af weekendretreats og dagsarrangementer, hvor kreativitet, ro og nærvær er i fokus.
Alt foregår i de naturskønne, rolige og behagelige rammer, hvor der er plads til at mærke efter og trække vejret helt ned i maven.
Udover Gravendals unikke beliggenhed er din værtinde Mette en sand mester i et køkken.
Hun tryller med surdej, sanker friskt grønt langs de ærøske kyster og kræser generelt for al den mad, du skal spise i løbet af dit ophold.
Eksempler på tidligere retreats hos Mette har haft temaer som planteprint, julekrea, ost & surdej, vandretur med bålpause og meget andet.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.