Den store æggejagt er gået ind! I påskeferien kan store og små igen være med til sjove påskeaktiviteter på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Følg børnesporet og find æg rundt på hele herregården. Besøg aktivitetsrummet i kælderen, hvor du kan lege og prøve forskellige lyttestationer og digitale aktiviteter. Prøv herregårdslegepladsen i haven, og besøg Herregårdskøkkenet, der er åbent med salg af kaffe og kage fra det store brændekomfur.
Nyd også en tur i herregårdshaven og opleve foråret piple frem - eller prøv at gå en tur i den gamle herregårdsskov på den anden side af hovedvejen, følg evt. det afmærkede Spor i landskabet.
Gammel Estrup er Danmarks største herregårdsmuseum, hvor du kan træde ind i historien om de danske herregårde. Siden 1930 har museet arbejdet med at bevare og udvikle Gammel Estrup, samtidig med at det formidler og forsker i herregårdenes fascinerende fortællinger. Her får du indblik i alt fra storslået arkitektur og smukke landskaber til kultur, historie, landbrug og økonomi – både i Danmark og i et internationalt perspektiv.
Læs mere om Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum