Prøv stand up paddle (SUP) i Odense Havn
Med erfaring i SUP siden 2008, hjælper vi dig sikkert på vandet, og sørger for, du får en god oplevelse, hvad enten du er ny eller erfaren med stand up paddling. Vi har respekt for vandet og stor fokus på sikkerhed, derfor skal alle der bruger vores udstyr som minimum have gennemført et af vores introkurser. Vi samarbejder med det danske surf og SUP forbund, og overholder deres standarder.
Waikiki SUP er både for nybegyndere og elitefolk, vi rummer breden. Vi underviser også gerne på engelsk.
Skulle du have lyst til at prøve SUP yoga, kan du deltage på et af vores hold, der bliver slået op på instagram/facebook, når vejret er til det. Du behøver ikke den store SUP erfaring for at være med. På hjemmesiden kan du se priser og tider for begynderundervisning, salg af grej og de andre tilbud.