Vor Frue Kirke i Kapeldal - kirkeruin

Resterne af Vor Frue Kirke i Kapeldal finder man ved at køre fra A26 ved Harre, ad Harrebjergvej og videre med den første grusvej på venstre hånd, så kommer man ned i det meget smukke område, hvor kirken i sin tid betjente de vejfarende.

Sallings første lokalhistoriker, lærer H.C. Strandgaard fra Selde, beskrev i 1868 forholdene således: "Længe før man kommer til stedet, støder man nordenfor, oppe i heden, på en gammel mærkelig hulvej, der skærer sig ned i bakkerne og går i sydlig retning nedad mod Limfjorden .....

Denne hulvej kaldes Kapeldal; men man ser snart, at det er ingen ligefrem naturlig dal, men en hulning, som dels er slidt af vognhjulene i tidens løb og dels er udhulet af vandet i regnskyl og tøbrud. Ved Kapeldalens munding findes også ligefrem et delta af udskyllet jord. Tæt herved, hvor hulvejen går ud af bakkerne, findes ruinen på den vestlige side af vejen og nogle fod højere end den ...

Der er spor af en firkantet bygning, der har haft en indvendig vidde fra nord til syd af 18 fod (5,5 m) og ligeså fra øst til vest, dog måske nogle tommer kortere. Muren har rundt omkring været 2 alen (1,25 m)
tyk; den har været opfyldt af utilhugne kampesten satte i kalk, men der findes også spor i gruset deromkring af røde mursten af betydelig størrelse...

Indgangen har været på den vestre side og herudfor ses at have været en forgård eller kirkegård af samme bredde som kapellets udvendige mur, nemlig 26 fod (8 m), og en længde af 36 fod (11 m)..."
På Strandgaards tid fandtes der stadig murrester af en halv meters højde.

Kirkeruinen blev undersøgt af arkæologer i 1929. Den består af skib og kor, er opført i romansk tid og har været 21 meter lang. Den var overvejende opført af granitsten, men mursten har også været brugt. I koret fandtes rester af et gulv af munkesten.
Nord for Kapeldal fandtes tidligere et stort net af småveje, der i vifteform spredte sig mod nordvest. Noget tyder på, at landevejen fra det syd-vestlige Salling til overfartsstedet ved Sallingsund i middelalderen har gået her.

Vor Frue Kirke har formentlig fungeret som vejkapel for de vejfarende, der passerede forbi. Efter landevejens flytning op i bakkerne øst for Harre Vig har kirken mistet sin betydning og er blevet nedlagt på et ikke kendt tidspunkt.

I dag er stedet ryddet for bevoksning, men alt stenmateriale er væk. I starten af 1900-tallet blev de tilhuggede granitsten slået til skærver, og de få munkesten, der var tilbage, blev efter sigende brugt til opbygningen af een af de 3 gårde, der i 1916 nedbrændte i Harre.

Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur