Den smukke by-kirke Vor Frue Kirke i Assens er Fyns næststørste kirke efter Odense Domkirke, og den stod færdig i sin nuværende form i 1488. Udforsk denne fredfyldte oase midt i byen, hvor du kan dykke ned i Assens’ rige kulturarv. Vor Frue Kirke er et must-see på din tur til rundt i Assens.
Kirkens ottekantede tårn på 48 m. er det eneste af sin art i Danmark udover Kalundborg kirkes fem tårne.
Byggestilen er gotisk, men Holevadkapellet på kirkens nordside er sammen med tårnets firkantede underdel (fra 1285) rester af en romansk kirke.
Det enkle og lyse kirkerum rummer interessante kunstværker, blandt andet en marmorgudsengel af J.A. Jerichau og et stort maleri af den kendte Assens fødte Dankwart Dreyer, som skænkede billedet til kirken i 1842.
Du kan finde tider for gudstjenester og aktiviteter i Vor Frue Kirke på kirkens hjemmeside eller ved at besøge kirkens opslagstavle. Her får du et overblik over kommende gudstjenester, koncerter, arrangementer og andre kirkelige begivenheder, som inviterer både lokale og besøgende til at deltage i fællesskabet.
Planlæg dit besøg og oplev kirken i levende brug - læs mere her.
Kirken er lukket, når der er kirkelige handlinger.